Discountkrig: Fakta opgiver butik i Strib
Vil omdanne butikkens 750 kvm til fire lejemål.
Brugsforeningen har drevet butikken på franchise-basus, og direktør Ole Juel Jakobsen oplyser, at man i stedet vil leje det 750 kvm store lokale ud fordelt på fire lejemål.
Det er ikke lykkedes at tjene penge på butikken de seneste par år.
- Og udsigten til et plus er bestemt ikke blevet bedre med Netto og Remas åbning i Strib, selv om personalet har ydet en kæmpe indsats. Derfor er der mere fornuft i at lukke nu og leje bygningen ud til andre formål, fortæller Ole Juel Jakobsen.